Celleforandringer i underlivet kan være forstadier til livmoderhalskræft.
Disse celleforandringer skyldes en påvirkning fra en HPV-virus. Celleforandringer i underlivet ses ofte, men det er kun i ganske få tilfælde, at de udvikler sig til livmoderhalskræft. Det er vigtigt at lade sig tjekke regelmæssigt, da celleforandringer ikke viser mærkbare symptomer.
Hvert år rammes 15.000 af celleforandringer, 5.000 får foretaget keglesnit og kun 400 får konstateret livmoderhalskræft.
For at undgå celleforandringer i underlivet er det en god idé at lade sig vaccinere med HPV-vaccinen. Det er netop nu muligt at forebygge celleforandringer med op imod 70% reducering, hvis vaccinen gives før den seksuelle debut.
Normalt vil behandlingen af celleforandringer i underlivet være et forholdsvist simpelt indgreb.
De typiske behandlingsformer er:
De lette og atypiske celleforandringer undersøges ved kontrolbesøg cirka 3-6 måneder senere, da de oftest forsvinder af sig selv. Den tid, der går, fra opdagelsen af de lette celleforandringer til de eventuelt går hen og udvikler sig til kræft, kan tage flere år. Derfor behøver du ikke at være nervøs for, at der kan opstå kræft i selve observationstiden mellem kontrolbesøgene.
Dine muligheder for at blive gravid eller foretage en normal fødsel forringes ikke af, at du har haft celleforandringer. Det kan dog forekomme, at du oplever en for tidlig fødsel, hvis du har fået foretaget en kegleoperation – men dette sker kun for få kvinder.
Mistanke om celleforandringer behøver ikke at være forstadier til kræft, men kan blot skyldes infektion eller heling fra en tidligere infektion.
De tidlige symptomer på kræft i livmoderhalsen er pletblødninger eller frisk blødning ved samleje. Der kan komme udflåd, der kan være tyndtflydende, blodigt og ildelugtende. Det er dog sjældent, der overhovedet viser sig nogen form for symptomer.
Kvinder, der har været gennem overgangsalderen og begynder at få underlivsblødning, skal kontakte sin gynækolog hurtigst muligt, da det kan være et tegn på livmoderhalskræft.
Gynækologen foretager en undersøgelse af livmoderhalsen med et undersøgelsesmikroskop, også kaldet kolposkop, hvor eventuelle forandringer i slimhinden lokaliseres.
Der foretages, hvis nødvendigt, lokalbedøvelse af livmoderhalsen, og her anvendes samme type kanyle, som du er vant til ved tandlægen.
Herefter skrabes der væv fra livmoderhalskanalen og tages vævsprøver fra de områder på livmoderhalsen, som gynækologen finder mistænkelige. Der vil under alle omstændigheder blive foretaget en vævsprøve, også selvom gynækologen ikke umiddelbart finder noget mistænkeligt i livmoderhalsen.
Afhængig af blødningens styrke vil det muligvis være nødvendigt at benytte en tampon. Tamponen er lavet af en smal gazestrimmel, der vanligvis skal ligge i 8-13 timer. Hvis blødningen viser sig at være kraftigere end normalt, vil det være muligt at foretage et sting eller to. Tråden vil gå i opløsning efter 10-14 dage.
Efter undersøgelsen vil der forekomme små sår på livmoderhalsen. Disse sår kan bløde en smule i en uges tid. Vær opmærksom på, at blødningen ikke må overstige en let menstruation i styrke, og den skal aftage fra dag til dag. Det anbefales, at du ikke bruger tampon, tager karbad, går i svømmehal eller bader i havet, før blødningen ophører. Desuden anbefales det ved samleje, at du anvender et kondom.
Hvis du oplever én eller flere af følgende gener i dagene efter indgrebet, bør du kontakte gynækologen:
Bemærk: Du bør på undersøgelsesdagen holde dig fra at cykle, ride eller have samleje.
