Ring op
Bestil tid

Menstruationssmerter

Det er helt naturligt, at der kan forekomme smerter ved menstruation. Men for nogle kvinder er smerterne så store, at de er nødt til at forsømme skole eller arbejde og må ligge hjemme en eller to dage næsten hver måned.

I de fleste tilfælde er menstruationssmerter helt naturligt og skyldes sammentrækninger i livmoderens muskulatur. Hvis smerterne går hen og tager overhånd, så er forklaringen, at sammentrækningerne bliver ekstra krampeagtige. Kroppen udløser i de tilfælde nogle signalstoffer, som således skaber smerterne.

Hvis du vil undgå menstruationssmerter er et godt udgangspunkt at være i god fysisk form. Du kan afhjælpe smerterne ved at leve sundt, sørge for at få regelmæssig daglig motion, passende søvn og hvile – og prøve at undgå stress.

Hos cirka 10 % kvinder kan smerterne skyldes sygdommen endometriose. For at diagnosticere endometriose er det nødvendigt at få foretaget en gynækologisk undersøgelse.

Ring til os og bestil en tid, hvis du døjer med kraftige menstruationssmerter, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har endometriose.

Behandling af smerter ved menstruation

Det er muligt at behandle menstruationssmerterne medicinsk, hvis de er generende for din hverdag.

Smertestillende medicin som Ibuprofen er effektiv mod smerter ved menstruation. Du kan få anskaffe dette i håndkøb ved køb af eksempelvis Ipren. Den anbefalede dosis er 400 milligram. Det er muligt at kombinere dette lægemiddel med 1 gram paracetamol, som du finder i Panodil, Pinex og Pamol.

Når du har menstruationssmerter, kan du benytte dig af denne kombination tre gange dagligt med et stort glas vand, og gerne sammen med et lille måltid, så du ikke tager tabletterne på tom mave. Hvis du tager smertestillende på tom mave, kan du risikere at få endnu flere mavesmerter.

Udover at forebygge graviditet kan p-piller også afhjælpe menstruationssmerter. Hormonerne i p-piller kan overtage det meste af funktionen fra kvindens egne hormoner og således gøre blødningen svagere, kortere og ofte mindre smertefulde.

Er du blandt de kvinder, der ikke tåler eller ønsker at tage p-piller, så er det muligt at behandle med Gestagen i form af minipiller eller en hormonspiral (JayDess/Mirena). En hormonspiral har den fordel, at den virker i op til 3 eller 5 år.  

Menstruationssmerter er en uskyldig lidelse, i det tilfælde at din læge ikke kan påvise sygdom på trods af kraftige smerter. Smerter ved menstruation forsvinder eller bliver bedre med årene – også uden behandling.

Menstruationssmerter – Hvad kan gynækologen gøre?

Hvis du oplever en akut opstået smerte, som ikke forsvinder igen, og som du ikke kan genkende, vil der ofte være god grund til at blive undersøgt af en gynækolog.

I forbindelse med en eventuel undersøgelse for underlivssmerter vil du blive spurgt ind til:

  • oplysninger om din menstruation (regelmæssig/ikke-regelmæssig, hvor mange dages blødning, hvor langt interval mellem blødningerne, tidspunkt for sidste menstruation)
  • anvendelse af prævention
  • vandladning og afføring
  • kvalme, opkastning og feber

Disse informationer vil give gynækologen det bedste afsæt for at behandle dig for de akutte smerter.

Hos gynækologen vil det også være naturligt at tale om seksuel aktivitet og dit liv i almindelighed. Underlivsorganerne er meget tæt knyttet til de områder, som er af stor betydning for alle mennesker; nemlig sex, forelskelse, kærlighed, evnen til at sige til og fra samt muligheden for nu eller på sigt at kunne få børn. Det psykiske aspekt kan således have indflydelse på dine akut opståede smerter.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan gøre noget ved dine menstruationssmerter og slippe for de månedlige sygedage? Kontakt os og få en snak med en gynækolog, som objektivt vil vurdere din situation.