Ring op
Bestil tid

Gynækolog i København

Der kan være mange årsager til, at du vælger at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. En gynækolog foretager et tjek på en klinik, hvor kvindens kønsorganer undersøges eller behandles for potentielt farlige sygdomme.

Når du vælger din gynækolog for første gang, er der et par ting, du skal overveje. Mange kvinder vælger en kvindelig læge til at foretage det gynækologiske tjek, da de umiddelbart føler sig mere trygge ved denne situation. De kvinder, som alligevel vælger en mandlig gynækolog, oplever ofte en større varsomhed, eftersom den mandlige læge ikke selv har prøvet undersøgelsen på egen krop og derfor ofte er mere forsigtig og blid i behandlingen.

Uanset om du vælger en mandlig eller kvindelig gynækolog, er det altid vigtigt at minde sig selv om, at gynækologerne udfører deres arbejde professionelt. Husk også, at lægen er vant til at se på patienters underliv hver dag, og at det ikke er pinligt at skulle gå til gynækolog med eventuelle problemer.

Akut gynækolog i København – Ring til os i dag

Ved den akutte såvel som den almindelige gynækologiske undersøgelse vil du blive spurgt, om du mærker nogle symptomer, som du ikke tidligere har mærket til. Herfra kan en af vores gynækologer i København hurtigere undersøge sig frem til, hvad du eventuelt fejler.

Selve undersøgelsen foregår ved, at du først bliver bedt om at afklæde tøjet på underkroppen og placere dig på briksen. Har du det svært med at være blottet, kan det være en god idé at tage en lang bluse på, der dækker lidt.

Skal du eksempelvis have foretaget en celleprøve hos en gynækolog, hvor det ikke er en akut behandling, så anbefaler vi, at du bestiller en tid til et tidspunkt, der ikke falder sammen med din menstruation.

Konsultationer hos gynækolog i København

En gynækologisk undersøgelse kan inddeles i 3 dele:

  • Inspektion hvor gynækologen ser på kønsorganer, kønslæber, skeden samt livmoderhalsen. Dette er den første del af den gynækologiske undersøgelse, hvor lægen ser på de ydre kønsorganer og fører det første instrument forsigtigt ind. Sig gerne til, hvis der er noget ved undersøgelsen, du er nervøs eller usikker ved.
  • Eksploration hvor gynækologen mærker på de indvendige kønsorganer. Det vil sige livmoderen, æggestokke, æggeleder og muskulaturen i bækkenbunden.
  • Ultralydsundersøgelse bruges for at undersøge slimhinden inde i livmoderen og til at se efter, om der er opstået cyster eller svulster på æggestokkene. En gynækolog kan også benytte ultralyd til at undersøge, om der er væskedannelser i bughulen. Undersøgelsen foregår ved, at lægen placerer et ultralyd-hoved inde i vagina. Nogle gange kan det være nødvendigt at supplere med ultralyd uden på maven.

Undersøgelse for celleforandringer

Når vores gynækolog i København har set på livmoderhalsen, vælger han eller hun ofte at tage en celleprøve fra livmoderhalsen. Ud fra celleprøven kan man se, om der er tale om celleforandringer, som kan vise sig at være forstadier til livmoderhalskræft

Efter inspektionen fjerner gynækologen det benyttede instrument og begynder eksplorationen; altså den indvendige undersøgelse.

Til denne del fører lægen forsigtigt to fingre op i vagina, mens den anden hånd placeres på patientens nederste del af maven. Gynækologen mærker bag livmoderhalsen og selve livmoderen, hvorefter det er muligt at sige noget om aktuel form og størrelse samt bevægelighed.

Du vil ligeledes få undersøgt æggestokkene, og det er her muligt at mærke, om der er cyster eller knuder til stede.

Hvis du som patient på noget tidspunkt under undersøgelsen oplever ubehag, ømhed eller smerter, er det vigtigt, at du informerer gynækologen om dette. Efterfølgende vil det blive noteret, så vi er ekstra opmærksomme på det ved næste konsultation.

Er du hos vores gynækolog i København som led i en kontrol, eksempelvis efter at underlivsorganerne er blevet fjernet på grund af en operation for kræftsygdom, vil gynækologen tjekke op på, at sygdommen ikke er vendt tilbage.

Bemærk: Hvis du under en tidligere operation har fået fjernet dine underlivsorganer, vil det være muligt for gynækologen at se toppen af vagina.

Andre standardundersøgelser hos din gynækolog i København

På en gynækologisk klinik, som vores i København, kan vi tilbyde disse undersøgelser:

  • Rektovaginal eksploration
  • Kolposkopi
  • Endometrie sug
  • Biopsi

Rektovaginal eksploration:

Denne undersøgelse er god i vurderingen af eventuelle knuder, eller hvis der er noget, der fylder i bækkenet og på bækkenvæggen.

Ved en kontrol eller operation for cancer i underlivet vil rektovaginal eksploration som oftest være den mest effektive undersøgelse.

Ved en rektovaginal undersøgelse placerer gynækologen én finger i vagina og én finger i endetarmen og mærker for uregelmæssigheder. Den anden hånd placeres på den nederste del af maven på patienten.

Kolposkopi:

Den gynækologiske undersøgelse kan udvides med kolposkopi. Denne form for undersøgelse anvendes som regel, hvis der er mistanke om celleforandringer.

Kolposkopi er en undersøgelse af slimhinden i livmoderhalsen, hvor gynækologen benytter en form for forstørrelsesapparat. Forstørrelsen gør det nemmere at vurdere, om der er forandringer i slimhinden i de ydre kønsorganer.

Endometrie sug:

Ved Endometrie sug er det muligt for lægen at foretage en vævsprøve fra slimhinden i selve livmoderhulen eller livmoderhalsen. Prøven bliver taget ved hjælp af en lille sprøjte, og selve vævsprøven tager kun få sekunder at gennemføre. Dette indgreb giver dog ofte en menstruationslignende smerte, selvom det er hurtigt overstået.

Hvis det er nødvendigt, så kan din læge forud for vævsprøven foretage en lokalbedøvelse.

Biopsi

Ved en biopsi tager vores gynækolog i København en vævsprøve, der efterfølgende sendes til undersøgelse i mikroskop. Undersøgelsen tager mellem 10 og 15 minutter.

Der er nogle kvinder, der intet mærker, hvorimod andre vil opleve at føle lette smerter eller måske mindre trækninger i det øjeblik, hvor gynækologen tager en vævsprøve fra livmoderhalsen. Det kan bløde lidt efter en vævsprøve, så det vil være en god idé at tage et bind på. Efter cirka to uger får du svar på vævsprøverne, og her bliver det klart, om du behøver en videre behandling

Har du brug for yderligere information om vores gynækologiske klinik i København, så kontakt os meget gerne.

 

Gå til tidsbestilling