Kvinder med endometriose har væv af samme type som livmoderslimhinden (kaldet endometrium) forkert placeret i underlivet. Vævet kan eksempelvis være helt uden for livmoderen på eksempelvis æggestokkene, i æggelederne eller i livmoderens muskulatur.
Ligesom livmoderens almindelige slimhinde går endometriosevæv igennem cykliske forandringer hver måned, og endometriose-symptomer kan i begyndelsen af sygdommen opleves som smerter i forbindelse med menstruationen. Mange har dog ikke endometriose-symptomer, selvom de har sygdommen.
Endometriose er forbundet med kvindens fertile periode, så man ser ikke tilstanden hos børn eller hos kvinder efter overgangsalderen. Til gengæld skønner sundhedsvæsenet, at op mod 10 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Halvdelen af disse kvinder vil ikke opleve at have brug for endometriose-behandling.
Endometriose er arveligt. Så har din mor haft sygdommen, og har du nu selv diffuse smerter op til eller under din menstruation, så er det en rigtig god idé at komme ind til vores endometriose gynækolog og blive tjekket.
Typiske endometriose-symptomer er blandt andet:
Endometriose-symptomer er ikke særligt entydige, og mange af symptomerne er de samme som ved eksempelvis irritabel tyktarm eller underlivsbetændelse. Derfor er det vigtigt, at du kommer til en endometriose gynækolog, der kan finde årsagen til dine symptomer og dit ubehag.
Hos en del kvinder er der ingen endometriose-symptomer, og sygdommen bliver hos 20 % opdaget ved et tilfælde.
Cirka 2-3 % af danske kvinder får endometriose med symptomer på sygdommen. I alt har 6-10 % af kvinder i den fertile alder endometriose.
Et af de mest udbredte endometriose-symptomer er barnløshed, og 30 % af de kvinder, der kommer i udredning for barnløshed, har sygdommen.
Vores endometriose gynækolog kan blandt andet diagnosticere sygdommen ved hjælp af blodprøve eller ultralydsscanning, MR-scanning eller CT-scanning. Du kan også få taget en vævsprøve, der med 100 procents sikkerhed kan slå fast, om det er endometriose, der forårsager generne.
Hvis du har mistanke om, at du har endometriose, så kommer du først til en gynækologisk undersøgelse, hvor vi også snakker sammen om dine endometriose-symptomer.
En kikkertoperation er derefter den mest sikre måde til at se, om det er endometriose, der giver dig ubehag eller problemer med at blive gravid.
Endometriose-behandling kan ske medicinsk eller ved en operation. Hos nogle kvinder vil smerterne under endometriose blive mindsket, hvis de dyrker mere motion.
P-piller kan standse din menstruation og dermed også standse endometriosens aktivitet. Du får en pause fra smerterne, og efter 6 måneder kan man tjekke, om hormonerne har dæmpet smerterne. Hormonbehandlingen hjælper for 80-90 % af kvinderne. Endometriose-symptomerne kan vende tilbage efter måneder eller år, hvorefter man kan gentage behandlingen.
Det kan være nødvendigt for nogle kvinder med endometriose-symptomer at tage smertestillende medicin. Det kan fjerne symptomerne, men er alene en symptombehandling, der ikke fjerner problemet.
Der er desværre ikke erfaring for, at en medicinsk endometriose-behandling styrker chancerne for at kunne blive gravid.
En endometriose-operation er som oftest en kikkertoperation. Her kan lægen fjerne endometriosen ved brug af brænder, laser eller ultralyd og dermed også fjerne endometriose-symptomerne. En endometriose-operation kan komme på tale, hvis du får en større cyste på æggestokken, eller hvis æggelederen lukker sig sammen. Du kan også få tilbudt en operation, hvis endometriosen vokser ned i urinblæren eller i tarmvæggen.
En sådan endometriose operation kan forbedre dine muligheder for at blive gravid.
